Der har været dyrket hvidløg i vores have siden 2014. Mange sorter har været dyrket og prøvesmagt. Nogen år går det fantastisk, andre byder på udfordringer der gør udbyttet mindre.
Fordi jeg er singel og har et fuldtidsjob er der begrænset tid til køkkenhave. Da løg og kartofler er det der ser ud til at trives bedst i min jord holder jeg mig for det meste til det.
For.... der skal jo også være tid til resten af haven.
Der er gennem årene opbygget forskellige haverum rundt om bygningerne. Rhododendonhave, lilje sti, frugthave, bærhave og det sideste nye en præriehave.
Nogen gange er det sjovest når det man dyrker er større eller flottere end det der er normalt. Hvilket hvidløg er det største??
Det er ikke kun hvidløg der gror godt i sallingmuld. Kepa løg af sorten alicia craig er enorme. Når der står "et løg" i en opskrift skal man lige tænke sig om. Men de er perfekte til bløde løg på en bøf.